Da benet fandt balancen, blev ryggen god igen

Sidste uge blev jeg kontaktet af en jeg tidligere havde hjulpet med en dårlig skulder. 

Nu havde han problemer med sin ryg.

Når han spillede golf, kunne der komme jag i hans ryg, og det blev gradvist mere og mere.

Så det ville han gerne have at vi kiggede på. ‘Eventuelt bare en god omgang massage’, som han selv beskrev det.

Første gang fik han en god omgang massage. Men det satte gang i ‘systemet’ hos ham, og i de efterfølgende dage sloges han med nyresten, som han skulle have ud.

Det gjorde vidst pænt nas. Han kunne hverken gå eller stå, og blev hentet i ambulance og indlagt.

Det var heldigvis ikke min skyld. Ikke direkte i hvert fald.
Og der var ingen sure miner efterfølgende. Ud skulle de jo!

Efter nyrestenene var forsvundet, gik alt godt, så vi skulle lige se hvad der skete fremover. Så vi besluttede at vente lidt med videre behandling.

IKKE HELT I MÅL ENDNU

Et par dage efter var den dog gal igen. Han kunne igen mærke ryggen, og vi fik booket en tid.

Da vi fik kigget nærmere på ham, kunne jeg se at han ‘bøjede til venstre’. d

Vi lavede nogle undersøgelser og tests, og fandt ud af, at det både var skidt at rotere i ryggen, og at lave sidebøjninger.

Da vi undersøgte for rotation i ryggen, løftede han endda sin venstre storetå, for at kunne dreje til venstre.
Normalt skal hele foden blive i jorden, når man drejer til en af siderne.

Billede af min klient bagfra

Alle disse info pegede i samme retning: Der var ikke meget understøttelse fra det højre ben.

Kroppen ‘flygtede’ simpelthen fra det højre ben, og ‘pakkede sig sammen’, og ‘beskyttede sig’ – formentlig omkring der hvor nyrestenen havde siddet.

Vi testede musklerne i højre ben, og fandt en knæstrækker og en knæbøjer, som ikke ville arbejde som de skulle.

Vi arbejdede med dem, og fik dem integreret i kroppen bevægelser efterfølgende.

Nu var der meget bedre bevægelighed i ryggen, og han kunne blive stående på sine fødder når han drejede i ryggen.

Stabiliteten var genskabt på det højre ben, og ryggen rettet meget bedre ud.

Og nåh ja….. så var smerten reduceret med omkring 80%!
FEDT!

Flere indlæg i samme kategori

Kender du en som skal vide det her? Del det med dem lige her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

3 råd til valg af løbesko, som sportsbutikkerne hader

At finde den rigtige løbesko er en jungle. Der er så mange modeller og mærker, og der kommer nye hvert år. Så hvordan finder du den rigtige til dig?

Nu tænker du måske: ‘Jeg har fået lavet løbeanalyse hos [indsæt selv sportsforretning], hvor de har filmet mig, og vi har fundet den sko som retter mig op.’

Jeg oplever dog ofte, at folk alligevel får forkert, eller mangelfuld guiding til deres løbesko. En guidning, som hos flere resulterer i en skade, selvom man har gjort sit forarbejde. Der mangler dog flere aspekter i undersøgelsen, og er det første gang du får den lavet, bliver der ikke taget højde for din historik.

Når man skal have løbesko, skal man efterhånden være godt forberedt, og derfor kommer her 3 gode råd til hvordan du kan forberede dig endnu bedre på dit næste skokøb.

1# Comfort is KING!

Dine nye løbesko skal være behagelige og gode at have på. Hvis de ikke sidder ordentlig på foden, eller ikke giver din fødder ordentlig plads vil dine fødder ikke kunne bevæge sig, eller hjælpe dig i dit løb. Derudover kommer du til at bruge lang tid i dem, så jo mere behagelige de er, jo bedre!

2# Skift ikke skotype

Hvis du har løbet godt i de gamle løbesko, som var en neutral løbesko, skal du ikke skifte til en løbesko med anti-pronation, ligegyldigt hvad du får af råd fra en løbestilsanalyse.

Der er en grund til at du har løbet godt i de gamle, og det er fordi du ikke har brug for anti-pronation, selvom analysen siger noget andet. Studier viser faktisk, at anti-pronation ikke nedsætter risiko for skader. Der kommer link til studiet i bunden af artiklen.

‘If it works – don’t fix it’

3# Prisen er underordnet

En løbesko bliver ikke markant bedre af at blive dyrere. Hvis du finder en løbesko, som sidder perfekt på din fod, føles god at gå i, og som passer til din måde at løbe på, er det dén du skal have. Underordnet om den koster 250,- eller 2500,-.

Min logik fortæller mig, at hvis der er større chance for at få skader eller du løber langsommere i billige sko, end i dyre, så har producenten skudt sig i foden. Hvis alle, uanset økonomi, ikke skal kunne løbe uden at få skader, hvordan skal man så få de mindre bemidlede som kunder, hvis de bare får skader hele tiden? Correct me if I’m wrong, men det vil bare ikke give meget mening for mig.

Og lige en sidste ting; Det er din løbestil, dit skovalg og din vægt som afgør en løbeskos levetid. Ikke antallet af kilometer. Jeg kender flere løbere, som har haft deres sko i mange år, og som ikke er synderlig trådt sammen. Måske er det her, at den dyre sko vinder i sidste ende – der må jeg være svar skyldig.

Har du spørgsmål til mine råd eller er du kritisk overfor mine statements er du meget velkommen til at kommentere artiklen, eller skrive direkte til mig.

Links til studier om løbesko:

https://www.runnersworld.com/sweat-science/does-pronation-matter

https://www.runnersworld.com/peak-performance/aug-6-interview-with-michael-ryan-phd-whose-recent-paper-seems-to-disprove

Fra løbesmerter de sidste 12 år til 1:48 på halvmaraton

En maj måned blev jeg kontaktet af Nadia.

Hun havde de sidste 12 år aldrig kunne løbe, i en længere periode end på 5-6 uger, inden hun fik sine, altid tilbagevendende, smerter i sine knæ, som gjorde at det bare ikke bare sjovt at løbe længere. Hun havde lidt opgivet sin drøm om at løbe et halvmaraton. 

Hun havde søgt hjælp mange andre steder i årenes løb, uden effekt.
Så det var med skepsis at hun nu, på en vens opfordring, tog kontakt til mig.

Puslespillet var lidt svært at greje, da Nadia’s historie ikke helt indeholdt de informationer jeg normalt får.
Der var simpelthen ikke de store neonskilte der blinkede, som der ellers ofte er.

Vi måtte simpelthen starte fra bunden; fødderne!

Ubalance mellem fødderne

Balancen mellem højre og venstre ben var i uorden.
Der var simpelthen mere vægt på den ene fod, end på den anden.

Foden som ikke tog sin vægt, havde en bule midt på vristen, som Nadia aldrig havde lagt mærke til før. 

Så havde jeg da i hvert fald ét clue, som de andre ikke havde fundet. 

Bulen var et resultat af en forskubbelse af fodrodens knogler, som gjorde at en af dem (cuneiforme 2), stak lidt højere op end de andre. 

Det skaber instabilitet i fodens struktur, og påvirker balancen. 

Så langt så godt.

Overaktiv knæmuskel

Derfra fandt vi en overaktiv muskel som skal låse knæet i en strakt tilstand (popliteus), som ikke ville lade knæet bøje, hvilket er nødvendigt i løb, for at lave naturlig stødabsorbering.
Faktisk arbejdede den så meget, at den gjorde knæet ustabilt. 

Når popliteus lavet dét nummer, er det næsten så sikkert som amen i kirken, at hoftestabilisatorerne i samme side ikke kan lave deres arbejde. 

Det var  også var tilfældet her; gluteus maximus (den store ballemuskel) var ikke indstillet på at tilbyde stabilitet til hoften, og dermed heller ikke hjælp til knæet.

Over 4 behandlinger på 2 måneder, uden styrketræning eller lignende, fik vi flyttet fodrodsknoglen på plads, lært knæet at bøje, fritgjort meniskerne (som generede fra en gammel håndboldskade), og aktiveret hoftestabilisatorerne.

Nadia løb sit første halvmaraton til VM i september, i et roligt pace, for at kunne mærke efter, og være sikker i sit løb.

14 dage efter brændte hun H.C. Andersens Halvmaraton i Odense af på 1:47:XX – 100% smertefri.

Lad ikke dine gamle skader stoppe dig. Bliv undersøgt grundigt. 

Find ud af hvad der er roden problemerne, og få gjort noget ved det – skader opstår ikke af sig selv.

Flere indlæg i samme kategori

Kender du en som skal vide det her? Del det med dem lige her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Har du kigget på din balance?

Denne case handler om en ung dame, som skulle ud at løbe med Kronprins Pingu på hans fødselsdag, sammen med en flot forsamling danskere.

Hun var bare usikker på, hvor god en tur det ville blive. Hun ville jo gerne lave personlig rekord – og hvilken scene at vælge til netop det!

Hun skulle løbe 10km.

Men hver gang hun kom ud over 5km., begyndte indersiden af hendes højre læg at krampe og gøre ondt. Og så er det altså svært at give sig 110% og få den PR.

Massage kunne få det værste væk, men da hun mødte op til mig, havde hun stadig ondt her 2 dage efter hendes løb, og endda med massage af sin kæreste.

Der var et helt specifikt punkt som bare bed, hver gang hun rørte det.

 

Dårlig balance

Det som gjorde udslaget i behandlingen var at vi fandt ud af, at hendes balance på det venstre ben var dårligere end det højre, og at hun loadede sit venstre ben mindre end det højre.

Og når man kun har to ben at vælge imellem, måtte det højre jo tage den vægt som det venstre ikke ville bære. Det var jo klart, at det højre ikke gad mere til sidst.

I løbet af samme session fik vi loadet venstre ben igen, og hun genvandt balancen på venstre fod.

Jeg rundede sessionen af med nogle få øvelser, hun skulle lave for at blive ved med at have en god balance på venstre ben.

 

‘Men hvad så med der hvor det gør ondt?’

Hun kiggede på uret, og konstaterede at tiden var ved at være gået og sagde skuffet:
‘Men så nåede ud jo slet ikke mit højre ben med problemet, her inden jeg skal løbe i weekenden?’

‘Nææh – men gør det noget?’ svarede jeg, og bad hende om at trykke og igen vise hvor hun havde ondt.

Det kunne hun ikke, og hun glædede sig nu meget til at komme ud og teste det.

Om det blev til personlig rekord fandt jeg aldrig ud af, men jeg fik den her besked dagen efter hun havde løbet.

Det var godt nok til mig!

Flere indlæg i samme kategori

Kender du en som skal vide det her? Del det med dem lige her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email