Performance-Optimering

Åben dit 'vindue' til at blive hurtigere, stærkere eller mere udholdende, kr. 1.749,-

Vil du vide hvorfor du står stille i din udvikling?

Find ud af det med en Performance Optimering

Hvad er en performance optimering?

En Performance Optimering er et sammensat undersøgelsesbatteri, som skal finde de kompenseringer som bremser din udvikling for at blive stærkere, hurtigere og/eller mere udholdende.

Det er egentlig et simpelt regnestykke;
Hvis du har 100 point at løbe for, men bruger de 80 point på bare at flytte benene, så er der kun 20 point tilbage, til at give den gas med.
Lad os sige at du kan spurte i 1 meter pr. point. Så har du 20 meters spurt i benene, når opløbet kommer.

Med en Performance Optimering kan vi sammen finde ud af, hvordan vi kan få din krop til at udnytte disse ‘point’ bedre, ved at finde det som blokerer og bremser dig, og fjerne dem fra dit system. Så får vi frigivet point, så du måske kun skal bruge 50 point på at flytte benene i stedet for 80 point. Så er der pludselig 50 point ekstra at give gas for, i stedet for 20 i eksemplet oven for.
De ekstra point kan du ‘fordele’ så du enten løber hurtigere over en længere distance, eller bare kan give den ekstra fart i opløbet inden du løber i mål.

Jeg kan hjælpe dig med at åbne for de ‘ekstra point’, så du kan få endnu mere effekt af din træning, og flytte dig fysisk

Hvem kan have gavn af en performance Optimering?

Alle kan have gavn af en Performance Optimering. Men dem som især kan drage nytte af det er:

  • Løbere; både kort- og langdistance, da det både åbnes for forbedringer både i spurt og i udholdenhed
  • ‘Obstacle Course Racing’-atleter (OCR); Hele kroppen bliver gennemgået. Får man åbnet op for kompenseringer i ben eller ryg, vil det også give mere overskud til at armene kan arbejde mere effektivt
  • Cykelryttere; Jo færre kompensationsstrategier din krop skal arbejde med, jo flere watt kan du træde, og jo bedre kan du udnytte dit iltoptag (Se min case om cykelrytteren [LINK]. Så simpelt er det.

Hvordan foregår en Performance Optimerng?

Performance Optimeringen tager udgangspunkt i din vægtfordeling (STEP 1), din gang (STEP 2), hvordan du bevæger dig (STEP 3), og hvordan du står. Derudover tager jeg udgangspunkt i din skadeshistorik. Du må derfor meget gerne have en detaljeres skadeshistorik klar inden vores møde.

Ud fra de data vi får samlet, sammensætter jeg skræddersyede øvelser til dig, som du skal lave for at holde dit ‘Performance-vindue’ åbent. Det er individuelt, hvor meget øvelserne skal laves. Måske skal det laves i 14 dage, måske resten af dit liv.

Det gælder om at få dig så tæt på at stå og bevæge dig i perfekt balance som muligt. Jo nærmere du er i balance når du går og står, jo færre kræfter skal din krop bruge på at bevæge sig, og jo mere gas kan du give og jo mere kan du få ud af din træning.

Step 1 - hvor hviler du henne?

Med min Pressure Plate måler vi hvor du holder din balance henne, når du står, og holder det op mod din skadeshistorik. Dataene fra målingen kan give en indikation om, hvilke områder du har svært ved at bevæge dig, og hvor vi derfor sammen skal sætte ind. Optimalt skal du som udgangspunkt befinde dig så meget i centrum som muligt. Da man aldrig står helt stille, er testen en gennemsnitlig beregning ud fra data samlet over et minut på pladen.

Step 2 - Hvordan går du?

Din gang afslører endnu mere, hvilke områder du har svært ved at bevæge dig i, og i hvilke områder din krop har opsat 'bremseklodser', for at beskytte dig fra tidligere problemer. Med gangtesten kan vi afsløre hvor der er begrænsninger, og begynde at arbejde med dem, så du igen kan bruge alle din krops ressourcer effektivt. Vægtfordelingen over din fod, når du går, skal bevæge sig i zik-zak, for at være mest optimal.

Step 3 - Hvordan bevæger du dig?

Gennem en række undersøgelser for, hvordan du kan bevæge kroppens led forhold til hinanden, får vi de sidste brikker i puslespillet, til at løse, hvordan vi skal åbne dit 'Performancevindue' og få dig til at performe bedre. Det er også her dine fremtidige øvelser udspringer fra.

Skræddersyet løsning til dit problem og dine 'bremser'

Eftersom to mennesker ikke er ens, er løsningen til at åbne dit ‘Performance-vindue’ også unik.

Du får derfor øvelser som er skræddersyet til netop det som bremser din fysiske udvikling.
Det er ikke en ‘One Size Fits All’, men ‘This Size Fits Only You!’

Dine øvelser bliver filmet, med guiding og kommentarer, så du altid kan finde dem frem, og aldrig vil være i tvivl om hvad du skal gøre hvornår eller hvordan.

Har du spørgsmål, så kan du stille dem lige her

Jeg elsker at få mails!

Så simpelt kan det siges, og du må altid skrive til mig!
Det er ikke sikkert jeg svarer med det samme, men jeg gør hvad jeg kan, for at svare på din mail hurtigst muligt. Det er også her du fanger mig bedst!

Du kan finde mig lige her

Skriv til mig

Har du spørgsmål kan du altid skrive til mig, så svarer jeg så hurtigt jeg kan.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search