Fødderne!

Fødderne, og især storetåen, er den mest oversete og undervurderede kropsdel vi har.

Hvornår har du sidst tænkt ‘Hold kæft jeg har nogle flotte fødder?’ – eller noget lignende? Eller tænkt det om andres fødder?

Rigtig mange synes ikke, at fødder er særligt sexede (andre synes de er meget sexede, men det er ikke pointen i denne artikel), og generelt får fødderne ikke den anerkendelse de fortjener.

Tænk lige over hvad de gør for dig:

 

De bærer dig hele dagen,

så du kan gøre alle de ting du gerne vil.

De holder din balance, så du ikke behøver gå med hjelm hele dagen, med frygt for hjernerystelse eller kraniebrud.

Men de er også dem, som i sidste ende bestemmer hvor godt resten af din krop arbejder!

De er trods alt den kropsdel, som sørger for at du har et fast holdepunkt: Kontakten til jorden under dig.

Alligevel er noget af det første, som mange sundhedspersonale giver op på, er fødderne.

Nedsunken forfod, hælspore, hammertæer og knyster er hverdag for så mange danskere, at det næsten er pinligt.

 

Masser af lappeløsninger

En typisk løsning er at give såler eller indlæg – dét jeg plejer at kalde ‘støttehjul’. Det hjælper ikke i længden, men giver en midlertidig løsning. Alt for få stiller det universelle spørgsmål: ‘Hvorfor?’

‘Hvorfor sker det? Hvad forårsager det hos dig? Hvad er tidligere sket?’

Der hvor meget sundhedspersonale kommer til kort er, at fødderne ikke kan kommes i kasser.
Kig på 5 knyster, og de vil være forårsaget af 3 forskellige ting.

Flere ting går igen i de omtalte problemer, men det er altid et resultat af hvad der er sket tidligere.

 

En SÅ stærk struktur som en fod, falder ikke bare sammen ud af ingenting.

Så ville ALLE folk over en vis alder have helt flade fødder.

Løsningen er at finde ud af, hvorfor foden gør som den gør. Hvad er det der gør at foden ikke har andet valg end at falde sammen, for stadig at holde dig stående og gående?

Hvad skal der til for at give foden muligheden for faktisk at bevæge sig frit igen, og hjælpe dig? Hvor skal du sætte ind? Vi snakker et kig på HELE kroppen. Alt kan have en indflydelse.

Der er selvfølgelig arbejde i det.

Men mange gængse øvelser (jeg vover pelsen og siger 95%), virker ikke. Ganske enkelt. Ofte kan de endda være det modsatte af, hvad din fod har brug for.

 

De rigtige øvelser kan ændre dine fødder på minutter.

Skrev jeg det? Ja, det gjorde jeg. MINUTTER.

Jeg ser flere eksempler, hvor fødderne ændrer sig i løbet af en halv times arbejde.

Og du skal høre overraskelsen fra mine klienter. De ser det selv, og de mærker det selv, og de bliver meget glade. Det er guld værd, og de oplevelser jeg arbejder for.

Fødderne er så vigtige! Lad os nu få lidt mere fokus på dem. Det vil jeg hjælpe til, henover den næste tid.

Hjælp mig med at sprede budskabet 🙂

#HemmelighedenLiggerIFødderne

Flere indlæg i samme kategori

Kender du en som skal vide det her? Del det med dem lige her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *